|
|

Phone: +351 292 392 614
Mobile: +351 962 669 678
Email: |
Bed & breakfast-overnatning på Faial, Azorerne
|
Om Azorerne og Faial
Azorerne, det er det mystisk klingende navn for 9 smukke øer med forskellige landskaber og kendetegn.
De ni øer er fordelt på 3 hovedgrupper: Den vestlige gruppe består af Corvo og Flores, den centrale gruppe omfatter Graciosa, Terceira, Sao Jorge, Pico og Faial, og den østlige gruppe omfatter Sao Miguel og Santa Maria.
Azorerne er et perfekt mål for naturelskere, vandrefugle og enhver, der kan lide fred og ro. Masseturismen er ikke nået til Azorerne, heller ikke moderne tiders stress og jag og alskens forurening.

Luften er frisk, vandet klart og øerne er grønne hele året.
Vi nyder godt af et mildt klima uden de store temperaturudsving, med gennemsnit fra 17°C om vinteren til 25°C om sommeren med en klar, blå himmel. Den gennemsnitlige vandtemperatur ligger på 16°-24°C - ideelt til dykning, hvalobservation, svømning osv.
Faial kaldes også den blå ø, og hovedbyen Horta er en af de vigtigste byer på Azorerne, hovedsagelig på grund af den attraktive fuldt udstyrede marina, der hvert år modtager mere end 1.300 yachter.
Molemalerierne, der er udført af de besøgende søfolk, er en af de store turistattraktioner.
Ligesom førhen er Horta en vigtig udgangshavn for transatlantiske yachter, der kommer for at få forsyninger om bord og få udført reparationer og også for at besøge det berømte sømandsværtshus "Peter Café Sport".
Oplev Faial's historie, besøg Horta's museer, gamle forter, kirker og den oprindelige Porto Pim-havn, hvor ruinerne af hvalfabrikken ligger i skyggen af den gamle vulkan "Monte da Guia".
Følg kysten; besøg "Morro de Castelo Branco", en isoleret klippe lige uden for kysten, tag en pause i Varadouro og nyd en svømmetur i en af de naturlige pooler i lavaklippen - kysten er værd at besøge.
Gå en tur på asken fra vulkanen i Capelinhos og besøg det begravede fyrtårn.
Gå ikke glip af den skønne botaniske have i Flamengos, lige uden for Horta.
På den anden side af Horta-højderyggen ligger Praia do Almoxarife, en charmerende dal med en strand med sort sand, bare 5 minutters kørsel i bil fra vort hus.
Man kan køre længere op gennem landbrugsområder til midten af øen og beundre Caldeira do Faial i naturreservatet.
Bestil en tur med et af vore hvalobservationsselskaber og stift bekendtskab med disse majestætiske dyr og med delfiner, skildpadder og havfugle.
Besøg naboøerne Pico og Sao Jorge.
Bestig Pico, enten om dagen eller ved nat, og oplev det højeste udkigspunkt i Portugal!

Se flere fotos fra Faial
Interessante Link:
www.noonsite.com - Generelle oplysninger for sejlere
Kommentarer fra vor gæstebog
|
Sailing Day Trips
| Scuba Diving
| Whale Watching Trips
| Swimming with Dolphins
| Walking holidays
© Vila Belgica
Website design by Advertise By Design
|
|